Trykkerdammen, Helsingør

Indlæser kort...

Adresse
Søndre Strandvej
3000
Helsingør
Danmark


GPS:                              56.025376, 12.606641
Adgangsforhold:    Stor badebro med flere trapper
Parkering:                  På strandvejen langs med molen, eller på p-plads på modsatte side af vejen.
Dybde:                          2-20 meter
Bund:                             Sand, Stenrev, Ålegræs
Vrag:                              “Twin” (Padi-Vraget)

Kørselsvejledning: Link

Info:
Trykkerdammens Brolaug fik i foråret 2016 etableret den store badebro, som gør at adgangsforholdene er fine her. Bunden er sandbund med ålegræs det første stykke vej ud i vandet, og der er masser af liv mellem ålegræsset. Mulighederne for at opleve ål, små torsk, ulke, fladfisk, berggylter og havkarusser, tangnåle, rejer, snegle og krabber er store.

”Twin” (Padi-Vraget) er resterne af en lille fiskekutter, som sank i 1991 under kendte omstændigheder. Den højeste del af vraget rager ca. 2 meter op fra bunden og måler ca. 9 x 3,5 meter. Vraget ligger på ca. 10 meters dybde. Den nemmeste måde at finde vraget på, er at svømme vinkelret ud fra stranden til 10 meters dybde. Hold dybden og svøm mod nord. Efter kort tid ca. 5 min. støder du på Twin.

På lavt vand ud for bådudlejningen findes der et stenrev med masser af tangskov og småt liv. Ved Trykkerdammen er der mulighed for at foretage et dyk til ca. 20 meters dybde, men man skal svømme langt ud, for at opnå dybden. Vær opmærksom på at der kan stræk strøm, oftest mod nord og kraftigst i overfladen! Bunden hvirvles ret nemt op, så god opdriftskontrol anbefales. Netop på grund af dybden er stedet et godt og yndet sted at tage kurser og træne. Stedet er velbesøgt af fritidsdykkere året rundt.

Begivenheder

  • No events in this location
  • Skriv et svar